ADHD

ADHD – også kaldet Attention Deficit Hyperactivity Disorder – er en neuropsykiatrisk lidelse. ADHD kommer til udtryk i forstyrrelse af opmærksomhed og aktivitet. Lidelsen er mest kendt hos børn, og undersøgelser viser, at ADHD optræder hos 2-4 % af alle børn. Drenge rammes 4-5 gange hyppigere end piger. Mere end halvdelen af alle ADHD-ramte børn beholder lidelsen hele deres voksenliv.

Beskrivelse

Symptomer på ADHD
ADHD forekommer i mange forskellige sværhedsgrader og kan give sekundære problemer såsom indlæringsvanskeligheder, motoriske vanskeligheder, adfærdsforstyrrelser, udviklingsforstyrrelser, angst og depression.

ADHD er kendetegnet ved opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet.

ADD er den stille form for ADHD. Her er der ingen hyperaktivitet.

Børn med ADHD har ofte svært ved at sidde stille, vente på det bliver deres tur, følge normer, fuldføre opgaver eller styre deres følelser og temperament.

Forskere mener ADHD skyldes forstyrrelser i flere områder i hjernen. Det ser ud til at hjernen har en nedsat evne til at transportere signalsofferne dopanin og noradrenalin. Man mener at dette medfører at hjernen trættes og derved fremkommer symptomerne på ADHD.

ADHD er primært arveligt, men kan også skyldes påvirkninger af barnets hjerne før, under eller efter fødslen.

ADHD og søvn
Børn og unge med ADHD kan have svært ved at falde i søvn. De er som regel ikke trætte ved normal sengetid. De kan også have tankemylder og det kan vare op til 2 timer før søvnen indtræffer.

Under søvnen kan de opleve mere eller mindre REM-søvn end normalt, vejrtræknings forstyrrelser, periodiske benbevægelser og et øget antal bevægelser.

For lidt søvn kan føre til social jetlag, hvor søvnunderskuddet bliver større og større for hver nat indtil de crasher og sover meget.

Børn og unge med ADHD kan udvikle søvnløshed eller angst.

Nogle kan omvendt falde i søvn før normal sengetid og vågne tidligt om morgenen. Dette passer ikke ind i den normale døgnrytme med samfundsaktiviteter.

Børn og unge med ADHD har brug for støtte til at falde i søvn. Nøglen er en stabil døgnrytme, som støttes af faste rutiner omkring sengetid og vækning og et behageligt og trygt sovemiljø.

ADHD og søvnbriller
ADHD kan også give søvnforstyrrelser, og forsøg med søvnbriller på University of Toronto har vist, at det er muligt at fremkalde en væsentlig forbedring af både den objektive og den subjektive grad af symptomerne på ADHD hos voksne ved at fremme døgnrytmen.

Døgnrytmen kan fremskyndes ved at bruge søvnbriller 1-2 timer før normal sengetid. Den samlede tid, hvor den ADHD-ramte enten sover eller bruger søvnbriller, skal helst vare 10-11 timer.

De samme resultater er endnu ikke påvist for børn og unge med ADHD, grundet manglende forsøg.

Forskning vedrørende ADHD

Nedenfor er en række resuméer/abstracts af videnskabelige forsøg, der omhandler ADHD. Resuméerne stammer fra medicinske journaler (copyright).