Kræft

Kræft er betegnelsen for celler i kroppen, der deles ukontrolleret. Cellerne ændrer karakter på grund af mutationer i deres arvemateriale og vil efterfølgende spredes til det omgivende væv og derefter spredes til andre steder i kroppen gennem blodet. Kræftcellerne hæmmer de normale celler, og uden behandling kan kræft til sidst føre til døden. I dag findes der mange behandlingsmetoder i den medicinske verden og behandlingerne bliver hele tiden bedre.

Beskrivelse

Der er mange former for kræft, og kræftens gåde er langt fra løst. Men noget tyder stærkt på, at der er en sammenhæng mellem kræft, lys og melatonin.

Kræft og lys
Hvis der ikke var kunstigt lys på jorden, ville vi mennesker være omgivet af mørke i gennemsnitligt 12 timer hvert døgn.

Forsøg ved Harvard University har påvist, at blinde mennesker, som jo altid oplever mørke, producerer melatonin 9-10 timer om natten. Blinde har samtidig 50 % lavere risiko for at udvikle kræft sammenlignet med normaltseende.

På grund af kunstig belysning er de fleste mennesker i den vestlige verden kun omgivet af mørke i ca. 7-8 timer om natten. Det reducerer den natlige produktion af melatonin til 6-7 timer.

Mange forskellige undersøgelser på både dyr og mennesker peger på en sammenhæng mellem kunstigt lys og kræft. I et dyreforsøg voksede tumorer fx hurtigt hos dyr opvokset i et miljø med korte nætter og høj kunstig belysning, mens tumorer holdt op med at vokse eller voksede langsomt hos dyr opvokset med lange nætter og mindre kunstig belysning.

Brug af kunstig belysning reducerer varigheden af ​​melatoninproduktionen og tilstedeværelsen af ​​melatonin i blodet. Undersøgelser af primitive samfund, som er omgivet af længere perioder med mørke, da de ikke har kunstig belysning, har påvist en meget lavere forekomst af kræft. Der er selvfølgelig andre variabler, når man sammenligner moderne kulturer med primitive kulturer, men den voksende mængde af dokumentationer peger på en sammenhæng mellem brugen af ​​kunstig belysning og øgede sundhedsrisici.

Melatonin er ikke det eneste stof, der produceres i koglekirtlen, som er ret komplekst. Det er endnu ikke endeligt afgjort, om disse andre stoffer også spiller en væsentlig rolle i kampen mod kræft. Dette kan være årsagen til, at det at tage melatonin-tabletter ikke ser ud til at være lige så effektivt til at bekæmpe kræftceller som kroppens eget naturligt producerede melatonin.

Da det virker usandsynligt, at vi i den nærmeste fremtid vil opgive elektrisk belysning, er det især opmuntrende at vide, at forskere i 2002 opdagede, at det ikke er alt lyset i lysspektret, der hæmmer produktionen af ​​melatonin. Det er det blå lys i det synlige lysspektrum, der forårsager hæmning af melatonin. Du kan løse problemet ved at blokere for det blå lys. Du kan bruge belysning, der filtrerer det blå lys fra til praktisk brug, fx til at læse, se TV eller når du arbejder på en computer. Denne dynamik blev for første gang demonstreret på University of Toronto, da forsøgspersoner simulerede natarbejde, mens de bar specielle briller, der blokerede alt blåt lys. Forsøgspersonerne producerede melatonin, selvom de befandt sig i stærkt oplyste omgivelser.

Melatonin og kræft generelt
Der er meget evidens for, at melatonin har en beskyttende effekt i mange kræftsammenhænge:

Melatonin styrker kroppens immunforsvar.

Melatonin styrker cellernes evne til at ødelægge sig selv, hvis de er blevet beskadiget. En beskadiget celle kan udvikle sig til en kræftcelle.

Melatonin er som antioxidant med til at beskytte kroppens celler og væv mod frie radikaler, som dannes, når ilt omdannes til energi i kroppen. De frie radikaler kan beskadige cellerne og bidrage til udviklingen af ​​sygdomme, herunder kræft.

Melatonin reducerer muligvis de skadelige bivirkninger af strålebehandling og kemoterapi.

Melatonin reducerer muligvis produktionen af ​​østrogen, som nogle kræftformer er afhængige af.

Melatonin og brystkræft
Der er gennemført en lang række undersøgelser, som påviser en bemærkelsesværdig sammenhæng mellem natarbejde/skiftearbejde og forskellige former for kræft.

Hos Kræftens Bekæmpelse i Danmark har man for eksempel undersøgt, om der er øget risiko for brystkræft blandt kvinder, der har aften- og natarbejde.

Undersøgelsen er foretaget blandt danske kvinder i alderen 30-54 år og viser, at risikoen for brystkræft stiger med op til 40 % blandt kvinder, der arbejder om aftenen eller natten.

Det kan skyldes, at personer med aften- eller natarbejde producerer mindre melatonin, fordi de udsættes for lys om natten.

Lignende undersøgelser er i gang blandt mænd for at undersøge, om der også er en sammenhæng mellem aften- og natarbejde og prostatakræft.

Kræft og søvnbriller
Arbejder du om aftenen eller om natten og som følge deraf skal sove om dagen, kan det være en god idé at bruge søvnbriller 1-2 timer før du skal sove. Søvnbrillerne kan være med til at forlænge varigheden af ​​melatoninproduktionen, så du får de normale og optimale 9-10 timer med melatonin i blodet pr. dag. Derudover er det afgørende, at du sover i et absolut mørklagt rum.

Forsøg
Et afgørende forsøg blev udført af de meget erfarne forskere; Dr. George Brainard, som er professor i neurologi og Dr. David Blask, som er forsker. De undersøgte blodprøver udtaget fra kvinder under tre forskellige forhold: om dagen, når melatonin ikke var til stede i blodet - i mørke om natten, når melatonin var til stede i blodet - og om natten, når kvinder har været udsat for flere timers lys. Der var ingen melatonin i blodet hos den sidste gruppe kvinder. I en anden fase af forsøget blev dette blod (uden melatonin) sprøjtet ind i menneskelige brysttumorer, der voksede i laboratorierotter. Dette resulterede i, at tumorerne voksede hurtigt. Indsprøjtning af blod med melatonin resulterede i, at tumorerne voksede langsomt, og nogle tumorer voksede slet ikke. Dr. Blask kommenterede, at blod indeholdende melatonin "bragte tumorer i dvale".

Forskning vedrørende kræft

Nedenfor er en række resuméer/abstracts af videnskabelige forsøg, der omhandler kræft. Resuméerne stammer fra medicinske journaler (copyright).