Socialt jetlag

Socialt jetlag beskriver uoverensstemmelsen mellem biologisk tid (kroppens indre ur) og selve tiden i de omgivelser man befinder sig i. I vores moderne verden oplever omkring 30 % af befolkningen socialt jetlag og det kan strække sig over flere år. Det store antal mennesker med socialt jetlag kan blive en belastning for folkesundheden. Socialt jetlag kan beskrives som en døgnrytmeforstyrrelse og resulterer ofte i kaotisk søvn og vågne mønstre.

Beskrivelse

Symptomer på social jetlag
Selve begrebet jetlag bruges oprindeligt til at beskrive de symptomer, rejsende oplever i forbindelse med at flyve over mange tidszoner og for hurtigt. Når rejsende skal tilpasse sig en ny tidszone, oplever de ofte blandt andet træthed, maveproblemer, koncentrationsbesvær og søvnproblemer.

Symptomerne på socialt jetlag er typisk svær søvnighed om morgenen, træthed i dagtimerne, besvær med at falde i søvn, koncentrationsbesvær, irritabilitet og depression.

Mennesker med socialt jetlag har typisk to adskilte og separate søvnmønstre. Socialt jetlag opstår ofte, når du har et sovemønster i hverdagene og et sovemønster i weekenden. Socialt jetlag kan også opstå, når du har et søvnunderskud, som du forsøger at indhente. Søvnunderskuddet kan være opstået i forbindelse med natarbejde, sene fester, natlige begivenheder eller et søvnunderskud, der har ophobet sig fra hverdagene.

Socialt jetlag kan forårsage søvn og kognitive forstyrrelser på daglig basis. Hvis kroppen udsættes for socialt jetlag i længere tid, er der risiko for, at tilstanden bliver kronisk og udvikler sig til andre helbredsproblemer.

Socialt jetlag kan på længere sigt føre til en øget risiko for udvikling; hjerte-kar-sygdomme, overvægt, diabetes, forhøjet blodtryk, stress, depression og søvnforstyrrelser.

Social jetlag og søvn
Man ved, at lys, der opfanges af øjets nethinde, påvirker døgnrytmen, som styres af hjernens "indre ur". Lys får det "indre ur" til at dæmpe kroppens produktion af søvnhormonet melatonin, hvilket gør det svært at falde i søvn.

Mennesker, der lever efter en normal døgnrytme, er vågne om dagen og sover om natten.

Personer, der har socialt jetlag, har typisk brug for en uges tid for at vende tilbage til den normale døgnrytme, fx i forbindelse med weekender, ferier og fridage.

Social jetlag og søvnbriller
En kombination af søvnbriller og eventuel lysterapi kan hjælpe mennesker med socialt jetlag til at regulere deres døgnrytme og søvnmønster, så de får en god nattesøvn og kan føle sig friske og velforberedte til næste morgen.

Som udgangspunkt bør man bruge lysterapi hver morgen, 7 dage om ugen.

Om aftenen bruger man søvnbriller 1 til 2 timer før man vil sove. Her skal man forsøge at tilpasse den tid,manu bruger søvnbrillerne. Hvis man falder for hurtigt i søvn i forhold til det planlagte tidspunkt for at falde i søvn, skal man minimere den tid, man har søvnbrillerne på.

Samme fremgangsmåde gør sig gældende, hvis man ikke kan falde i søvn, selvom man har brugt søvnbriller. Her skal man øge den tid, man bruger søvnbrillerne.