Fødselsdepression

Fødselsdepression – er en depressionstilstand, der rammer omkring 6 % af alle kvinder i forbindelse med fødslen. Mænd kan også få fødselsdepression, men det er noget sjældnere end for kvinder. Diagnosen fødselsdepression stilles typisk, hvis man oplever en depressionsperiode inden for 6 måneder efter fødslen. Generel depression kan opleves de første dage efter en fødsel, men er typisk forbigående inden for 14 dage.

Beskrivelse

Fødselsdepression er karakteriseret ved en lang række fysiske, psykiske og sociale faktorer. Kombinerer man dem med trætheden på grund af manglende søvn og de store ændringer i kvindens hormoner efter fødslen, kan der opstå en ond cirkel. Kvinden har et dårligere humør, sover dårligere om natten, hvilket gør hende mere træt. Hun har mindre og mindre energi og føler sig endnu mere elendig. Og så er grunden lagt for fødselsdepression.

Symptomerne er typiske; Gråd, depression, kan ikke være glad, dårlig appetit, selvmordstanker, koncentrationsbesvær, dårlig hukommelse, dårlig selvtillid, skyldfølelse, tvangstanker og dårlig søvn.

Søvnforstyrrelser er et hyppigt symptom på depression. Hvis en kvinde har vedvarende problemer med at sove efter fødslen, selv når barnet ikke vækker hende, kan det derfor være tegn på depression.

Kvinder, der virker deprimerede, kan dog være udmattede forårsaget af et stort søvnunderskud på grund af vågne nætter og for meget ansvar (f.eks. med kolik).

Hvis man har en svær fødselsdepression, skal man sandsynligvis behandles med antidepressiv medicin. Visse typer antidepressiv medicin udskilles i et vist omfang i modermælken.

Undersøgelse hos egen læge er vigtig for alle med depression.

Når kvinden står op om natten for at skifte eller amme sin baby, tænder hun et lys for at se. Hvad hun ikke tænker på er, at kunstig belysning hæmmer melatoninproduktionen. Det betyder, at hun kan have problemer med at falde i søvn, når hun skal sove videre.

Hvis dette mønster gentages mere end én gang i løbet af natten, kan det stoppe melatoninproduktionen helt. Den følgende aften har kvinden svært ved at sove, fordi udskillelsen af ​​melatonin er blevet forstyrret og ikke sker på normalt tidspunkt.

Ligesom melatoninproduktionen hos kvinden regulerer hendes søvn, er den samme melatoninproduktion med til at regulere barnets søvnkvalitet, da melatonin også findes i modermælken. Mængden af ​​melatonin i modermælken varierer i løbet af dagen og natten i takt med mængden af ​​melatonin i kvindens blod.

Det er et faktum, at koglekirtlen kun producerer melatonin, når man er omgivet af mørke.

Før introduktionen af ​​elektrisk belysning var mennesker i gennemsnit omgivet af mørke i 12 timer om dagen. I dag er de fleste af os heldige, hvis vi er omgivet af mørke i 7-8 timer om dagen. For en kvinde kan melatoninproduktionen nemt falde til 4-5 timer om dagen efter fødslen. Det betyder, at det tidsrum, hvor blodet indeholder melatonin, kun er kortvarigt.

Niveauet af melatonin hos babyer bliver jævnt omkring den tredje måned efter fødslen, med de højeste niveauer målt mellem midnat og kl. 08:00.

Fødselsdepression og søvnbriller
Forskere har opdaget, at man kan kan fortsætte med at producere melatonin, selvom man er omgivet af lys. Det gør man ved at blokere for det blå lys i lysspektret. Da mangel på søvn og dårlig søvn er en del af lidelsen, kan brug af søvnbriller være et alternativ til at vende den onde cirkel til en god. Søvnbriller øger produktionen af ​​signalstoffet melatonin, som gør os søvnige og sikrer en dybere søvn.

Ved at bære søvnbriller, som præcist filtrerer alt det blå lys fra, kan kvinden amme sin baby uden at forstyrre sin produktion af melatonin. Det vil gøre det lettere for hende at falde i søvn igen bagefter – og holde sin døgnrytme intakt.

Søvnbriller kan få både babyer, deres mødre – og deres fædre – til at sove bedre. Ved hjælp af søvnbriller kan den ammende kvinde sikre, at hun giver mælk med et højt indhold af melatonin til sin baby. På den måde får barnet via melatonin fra modermælken nemmere ved at falde i søvn og sove godt om natten.

Kvinden bør sikre, at den tid, hendes krop producerer melatonin, varer ca. 9-10 timer om dagen. Det gør hun ved at bruge søvnbriller 1-2 timer før sengetid og opholde sig i mørket under søvnen, så hun i alt kan opnå 9-10 timers melatoninproduktion. Det er vigtigt, at hun ikke udsættes for hvidt lys om natten, når hun skifter eller ammer sit barn. I de tilfælde kan hun blot tage søvnbrillerne på igen eller bruge natbelysning, som ikke udsender det blå lys i lysspektret.