Søvnproblemer

Mangel på søvn er ofte en følge af det moderne menneskes hektiske liv, og det kan have mange uheldige fysiske såvel som psykiske bivirkninger. F.eks. bliver hormonbalancen, immunforsvaret og stofskiftet påvirket, ligesom det også går ud over koncentrationsevnen, hukommelsen, præstationsevnen, indlæringsevnen, humøret, og kroppen ældes hurtigere.

Beskrivelse

Søvnproblemer og søvn
Årsagen til søvnproblemer er blandt andet ubalancer i vores naturlige døgnrytme, da den naturlige produktion af melatonin hæmmes på grund af blåt lys, som kommer fra lysforurening (kunstig belysning, TV og PC).

Over et døgn kan kroppen højst opretholde en maksimal produktion af det naturlige søvnmiddel, melatonin, i ca. 10-12 timer i træk. Hos voksne med en velafbalanceret døgnrytme sker produktionen af ​​melatonin, typisk i 9-10 timer i nattetimerne – og det er vel at mærke i mørke.

Søvnproblemer og søvnbriller
Mange forsøger at løse problemet med dyre og vanedannende sovepiller, men der findes et sundt alternativ, nemlig søvnbriller. En enkel løsning, som er helt fri for generende bivirkninger.

Mennesker, der af den ene eller anden grund har ubalance i deres melatoninproduktion, kan forbedre deres søvn bemærkelsesværdigt ved at bruge søvnbriller.

Resultatet er, at man lettere falder i søvn. Søvnen bliver sund og dyb, og man vågner udhvilet og frisk om morgenen, da melatoninproduktionen er faldende.

Søvnbriller er et sundt alternativ, der generelt virker efter blot 1-5 dages brug.

Hvis man f.eks. skal op næste morgen kl. 6:00 og have 8 timers søvn, skal man gå i seng kl. 22:00. I dette tilfælde skal man iføre sig søvnbrillerne f.eks. kl. 21:00. Hvis man falder i søvn før kl. 22:00, så kan man forsøge sig at bære brillerne i mindre tid. Hvis man derimod ikke er søvnig og falder let i søvn, når man går i seng kl. 22:00, så skal man udvide den tid man bærer søvnbrillerne. Man mindsker eller forøger den tid, man bærer søvnbrillerne med intervaller af 10 minutter.

Børn, unge og søvn
Alt for mange børn og unge går for sent i seng og får for lidt søvn. De er ikke udhvilede, når de bliver vækket tidligt om morgenen, når de skal i børnehave eller skole.

En tommelfingerregel er, at børn i alderen 5-9 skal sove 10-12 timer om natten. Børn i alderen 10-13 skal sove 9-11 timer om natten og teenagere skal sove 8-10 timer om natten.

Mange børnehave- og skolebørn er knap vågne i de første timer i børnehave og skole på grund af for få timers søvn om natten. Dette påvirker i høj grad deres velbefindende og evne til at lære.

Problemet kan undgås ved at fremrykke tidspunktet om aftenen, hvor produktionen af ​​melatonin starter. Dette opnås ved, at barnet undgår at udsætte øjnene for blåt lys et par timer før den planlagte sengetid.

Den store synder i dag er smartphones, tablets, computere og til dels TV, som mange børn og unge bruger lige indtil de skal sove. De udsender alle blåt lys, og det kan få børn og unge til at forsinke deres behov for søvn og have svært ved at falde i søvn.

Børn, unge og søvnbriller
Den mest praktiske metode er at bruge søvnbriller, som blokerer for det blå lys i lysspektret.

I løbet af et par dage, når barnet eller den unge har undgået blåt lys om aftenen, vil cyklussen for produktionen af ​​melatonin blive fremrykket, så den slutter i god tid før mødetid i børnehave eller skole.

Om vinteren kan fremgangen konsolideres ved, at barnet får lysterapi med blåt lys kort efter at være vågnet om morgenen. Lysterapi kan være i form af en lysterapilampe eller en wake-up lampe.

Forskning vedrørende søvnproblemer

Nedenfor er en række resuméer/abstracts af videnskabelige forsøg, der omhandler søvnproblemer. Resuméerne stammer fra medicinske journaler (copyright).