Aldring

Ældningen hos mennesker begynder allerede i 30-års alderen. Selve aldringen synes udelukkende at være en programmeret begivenhed i pinealkirtlen, som svarer til vækst og pubertet. Pinealkirtlen, som producerer melatonin, henfalder med alderen. Det er almindelig anerkendt, at ældningsprocessen bl.a. hænger sammen med en lavere antioxidativ kapacitet i kroppen, hvilket i sidste ende medfører funktionstab og sygdomme. Melatonin er også en kraftig antioxidant.

Beskrivelse

Der er flere typer dyreforsøg, som peger på, at melatonin kan forsinke ældningsprocessen.

Der skal dog udføres undersøgelser på mennesker, før melatonin med sikkerhed kan betegnes som et anti-aldrings- eller livsforlængende stof. Men sandsynligheden er bestemt til stede.

Melatonin og den unge koglekirtel
I et forsøg blev der anvendt to grupper af mus. Den ene gruppe var unge voksne mus i alderen 3-4 måneder. Den anden gruppe var gamle mus på 18 måneder.

Forsøget involverede transplantation af koglekirtlerne fra den ene gruppe mus til den anden.

Resultatet blev en betydeligt øget aldrings- og dødsrate i gruppen af ​​unge mus med gamle koglekirtler, mens gruppen af ​​gamle mus med unge koglekirtler viste reduceret aldring og dødelighed. I begge tilfælde var aldringsændringen 6 måneder, hvilket er lang tid for en mus. I virkeligheden betyder det et kvart liv. Lignende resultater er set ved injektion af naturlig melatonin direkte i mus.

Melatonin som antioxidant
Det er almindeligt anerkendt, at ældningsprocessen bl.a. er relateret til en lavere antioxidantkapacitet i kroppen. Det betyder, at kroppen med alderen bliver mindre i stand til at bekæmpe oxidative skader på DNA og cellevægge, hvilket igen fører til funktionstab og sygdomme.

Det har vist sig, at melatonin er en kraftig antioxidant, som modvirker denne oxidation – eller harskning – af cellerne og fedtet i kroppen, som hele tiden sker, når ilt omdannes i kroppen.

I dyreforsøg har man fundet ud af, at melatonin neutraliserer oxidation og dermed forlænger forsøgsdyrenes levetid markant.

Melatonin og aldring
Aldring hos mennesker begynder allerede i 30 års alderen. Effektiviteten af koglekirtlen, der producerer melatonin, henfalder med alderen. Aldring i sig selv ser ud til udelukkende at være en programmeret begivenhed i koglekirtlen, som svarer til vækst og pubertet.

Aldring og søvnbriller
Hvis du tager forundersøgelserne for givet og gerne vil forsøge at forbedre dit liv selv og eventuelt forlænge det, kan du bruge søvnbriller 1-2 timer før normal sengetid for at forlænge varigheden af ​​melatoninproduktionen. Den samlede tid til søvn og den tid, du bruger søvnbrillerne, skal helst vare 10-11 timer.

Derudover er der gode muligheder i kosten, hvis du ønsker at styrke din egen melatoninproduktion.

Der er fx meget melatonin i havre, majs, ris, ingefær, tomater og bananer. Man kan få mere af aminosyren tryptofan, som via serotonin omdannes til melatonin, ved at spise fx soja, hytteost, kyllingelever, tofu, kalkun, kylling, mandler og jordnødder.

Forskning
Nyere forskning har identificeret nogle af de sandsynlige molekylære mediatorer, som har en potentielt vidtrækkende sundhedsfremmende og anti-aldringseffekt, fx DHEA, interleukiner -10 og -4 (IL-10, 1L-4), og især melatonin.

Dertil hører, at det nogle kalder en revolution inden for biologi og medicin, kom frem ved forskning i stamceller og mere generelt ved regenereringsprocesser.

Dogmet vedrørende begrænsninger af de regenerative evner hos voksne hvirveldyr bliver nu alligevel varsomt og entusiastisk revideret i kølvandet på hurtigt akkumulerende opdagelser af flere typer voksne stamceller hos pattedyr, herunder mennesker. For eksempel konkluderede en undersøgelse foretaget af D. Krause ved Yale, at: "i (voksent) knoglemarv er der ud over de bloddannende stamceller og de understøttende stromale celler, er der celler med potentiale til at differentiere til modne celler i hjertet, lever, nyre, lunger, mave, tarme, hud, knogler, muskler, brusk, fedt, endotel og hjerne”. "Derudover har undersøgelser vist, at både DHEA, ILS-10 og -4 og melatonin besidder potentielle regenerative egenskaber, herunder stamcelleaktivering".

I 1990'erne igangsatte Walter Pierpaoli en række ekstraordinære undersøgelser, som ved  dyreforsøg påviste potentialet for dramatisk regenerering i forbindelse med ændringer i koglekirtlen og knoglemarven. Dette viste sig ikke kun at være retarderingen af ​​aldring, men også dets ændring. Ligesom Pierpaoli søgte at forstå både antialdringsregenerering og tumorudvikling, fokuserede han på både pro- og antimitotiske mekanismer: nyere forskning tyder nu på, at der er en ikke-patologisk "sund" form for regenerering, som faktisk er fjendtlig over for udviklingen af ​​tumorer og at melatonin kan være vigtigt for denne type regenerering.

Siden 1980'erne er forholdet mellem det neuroendokrine system, thymo-lymfesystemet og immunsystemet blevet undersøgt. I mellemtiden er det blevet påvist, at koglekirtlen er en vigtig adapter og en fremragende synkronisering af miljømæssige variabler og de endogene signaler om fysiologiske ændringer af de grundlæggende funktioner. Især koglelkirtlen ser ud, via døgnrytmen, at regulere den natlige udskillelse af melatonin og alle de basale hormonelle funktioner og immunsystemet.